Velkommen til Gribskov Foto- og Videoklub

Gribskov Foto- og Videoklub er en klub for alle, der interesserer sig for at optage og arbejde med fotografier og video til privat brug. Klubben er beliggende i Gribskov Kommune, men er åben for alle uanset bopæl, alder og køn. Ring til formanden, hvis du vil vide mere, telefonnummeret finder du under menupunktet Bestyrelse.

Formålet med klubben

Formålet med klubben er, bl.a. at udveksle ideer og erfaringer omkring brugen af foto- og videokameraer samt programmer til billedbehandling og videoredigering.
Gensidig hjælp samt omtale og evt. demonstration af nye produkter. Afholdelse af klubdage eller -aftener, udflugter med kameraet, spændende foredragsholdere, og meget andet til gavn for medlemmernes interesser.

Faste mødedage

Klubben råder over datastuen i Kulturhuset i Helsinge hver tirsdag fra kl. 19.00 til 21.30.
Datastuen bruges til de faste møder på tirsdage i ulige uger i måneden. Dog ikke i sommerferiemånederne.
1. tirsdagsmøde i måneden viser vi hinanden vores billeder og videooptagelser på storskærm, kommenterer og kommer med tips og ideer til optagelserne.
2. tirsdagsmøde i måneden er teknikdag. Her kan du komme med din computer, dit kamera og andet udstyr og få hjælp til at tingene fungerer.
Jannik Andersen, webmaster